Kurser og Retræte i Spanien

“Tag med til sydlige Spanien, på den skønneste finca i bjergene, lige midt i den rå og autentiske vilde natur, “.

Naturen på stedet er magisk og er i den grad med til at åbne op for vores oprindelige bevidsthed.

Vores retræte bliver afholdt på en typisk andalusisk landejendom med 6 lejligheder, og det meste af grunden er vild natur.

Fincaen ligger i et skønt bjergområde, ca. 600 meter oppe ved bjerget La Maroma. Det er i disse bjerge, at vi stiller ind på en dybere og mere kontaktfuld væren i naturen. Det er som at træde tilbage til en tid før den moderne verden, og samtidig er der noget evigt over dette sted.

Spanish Mind

Det er ikke tilfældigt vi vælger den Andalusiske natur. Her kommer vi selv i den rette meditative stemning, allerede i lufthavnen.

Når vi så lander i bjergene, den andalusiske natur, den rå autentiske spanske kultur, så er der højt til himlen, og den rå og upolerede natur, bringer os i det rette forhold til hinanden, livet og meningen, og prioriteringerne falder let i forhold mellem det livsnødvendige og det mulige realiserbare.

Kurser/Retreats i de smukkeste omgivelser